Udsættes du for gaslighting?
Gaslighting er et udtryk der beskriver en "raffineret" metode til at manipulere med dig. Formålet med metoden er at skabe tvivl i forhold til din egen dømmekraft, din mavefornemmelse, intuition og ikke mindst din virkelighedsfornemmelse.
Gaslighting foregår subtilt og næsten uden du lægger mærke til det.
Ordet gaslighting stammer fra George Cukor filmen "Gaslight" fra 1944 med Ingrid Bergman. I filmen manipuleres kvinden til at tro hun er ved at blive sindssyg.
Gaslighting forekommer i forskellige former for relationer, det kan både være på arbejdet, i parforholdet og mellem forældre og barn og mere overordnet kan det også forekommer i en kult.
I denne blog tager jeg udgangspunkt i det destruktive parforhold. Så vidt vides findes der endnu ikke et dansk ord for netop denne form for psykiske vold.
Hvad er formålet med gaslighting?:
Gaslighting forekommer blandt andet i destruktive parforhold.
Din partner vil forsøge at manipulere dig, så du begynder at tvivle på din intuition, din mavefornemmelse og dømmekraft.
På sigt kan dette betyde at "gaslighterens" virkelighed også bliver din.
Alle kan udsættes for gaslighting, det sker næsten så langsomt at du ikke opdager det. Dette er en helt bevidst strategi.
Formålet med gaslighting er ene og alene at opnå magt.
læs mere.... www.annecathrineblegvad.com
Kommentarer
Send en kommentar