Aktion Mod Fædrehad - KOM NU, du er ikke alene

 


 

Man behøver ikke lave en større historisk analyse for at regne ud, at fædrehadet har haft særdeles gode vilkår gennem mange år. Torben Steno fortæller om det (1), men det gør Mads Mikkelsen i Jagten sådan set også (2). Og hvem kender ikke en far, der på uforklarlig vis har mistet sine børn?
Men ingenting sker der - eller rettere - det er bestemt ikke blevet bedre! (3) Det på trods af at de efterhånden mange foreninger der utrætteligt kæmper for fædres rettigheder på alle måder burde have et godt argument. Vanviddet har nu nået et niveau, hvor selv Instituttet for Menneskerettigheder har måtte reagere (4). Og det på et problem, der naturligvis kan løses ved, at man smider nogle flere penge i maskinen - eller helt simpelt, bare laver loven om, så forældre ikke skal søge om samvær med deres egne børn.
Men det er måske værd at dvæle ved de sidste ord: “søge om samvær med deres egne børn” … ? Hvem fanden vil ikke se, endsige tage ansvar for sine egne børn?!? Mange åbenbart… Eller Ihvertfald nok til, at en grotesk situation, som har stået på i årevis, hvor børn som ikke har set deres forældre (fædre) i månedsvis eller ligefrem årevis vedblivende skal holdes som gidsler - med nye ofre hver dag (5, 6, 7 og 8 ).
Det er, tro det eller se denne optagelse (9: min. 1:08:40) fra samrådet med Social- og Ældreminister Astrid Krag, forklaringen på at man ikke straks (forsøger) at løse en af kilderne til de massive problemer, som også Folketingets Ombudsmand kritiserer i en ny rapport (10).
Og sådan har det været i 5-10-15 år - og skal man tro en ny rapport fra Advokatsamfundet, så bliver det bare værre og værre (11). Det selvom historierne om borttagelser, falske beskyldninger, fingerede krisecenterophold og samværschikane bare vælter frem i dagspressen (12). Man fristes til at stille spørgsmålet: Har Danmark et problem med strukturelt fædrehad? Noget kunne tyde på det!
Så derfor: Vi hylder de foreninger og organisationer der hver dag arbejder for bedre vilkår for børn og fædre - og de få politikere som har fået øjnene op for problemerne, men der skal flere boller på suppen. Politikere og myndighederne har alt for længe sovet roligt om natten. De tror, at den foragt, ligegyldighed og kynisme vores kærlighed til vores børn mødes med, kan fortsætte i det uendelige. For fædrene rejser sig aldrig. De tager sig til takke med, at se deres børn hveranden weekend, passe deres arbejde og betale skat og børnebidrag. Og fædre som i strid med de allermest grundlæggende menneskerettigheder ikke har haft kontakt med deres børn i årevis? Ja, de kan da bare få nogle nye børn, kan de ikke?
Nej, nej og atter nej! Retsstaten skal tilbage på sporet, vi fædre skal have det ansvar vi kræver og fortjener og kærligheden mellem børn og forældre skal have lov at blomstre. Hvad end det kræver 10, 50, 100 eller 1000 vrede fædre på gaden.
DEL og LIKE budskabet! Kom med dine gode idéer til hvordan vi sammen får Astrid Krag til at lette røven! Vil du gerne være anonym og er din kommentar lødig, så send den direkte til os, så deler vi den uden dit navn.
Aktion nu! 😡
Kilder:

Kommentarer