Den holdning er Børnerådet ikke alene om. FNs specialrapportør, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Europa-Parlamentet anbefaler at undlade brug af begrebet i retslige og sundhedsmæssige sammenhænge.
Særligt i familieretlige sager med mistanke om vold er FNs specialrapportør kritiske over for brugen af forældrefremmedgørelse. Når en forælder, som mistænkes for voldelig adfærd, skyder det væk med at påstå, at det er en del af den anden forælders smædekampagne, retter retssystemet ofte sit fokus på forældrefremmedgørelse og væk fra barnet. Med det fokusskifte risikerer man at overse det, hvis barnets ønske om afstand skyldes vold.
I stedet bør vi som i Norge og Sverige i højere grad undersøge og tale om de mange forskellige årsager til, at barnet ikke ønsker samvær med en forælder.
Børn er ikke passive modtagere af forældrenes påvirkning. De er aktive aktører, som erfarer, fortolker og tilpasser sig sit omsorgsmiljø. Et ophør i samvær skal derfor altid ses i sammenhæng med den situation, som barnet er i, og tage udgangspunkt i det enkelte barns alder, behov og samspil med begge forældre.


Kommentarer
Send en kommentar