Erkendelse er forudsætning for forandring


 

 8. januar 2024

Erkendelse er forudsætning for forandring

Når man kigger på Socialstyrelsens hjemmeside med henblik på at finde viden om hvorledes man kan hjælpe familier, hvori der er forekommet vold, til at forebygge fremtidig vold, så er det trist.

Trist fordi den litteratur der foreligger hovedsageligt har 10-20 år på bagen og dermed risikerer at afspejle en forældet opfattelse af voldsdynamikker i familien. Dette kan have indflydelse på hvorledes familieretlige sager med påstande om vold tilgås, samt hvilke indsatser der tilrettelægges for at sikre barnets ret til familieliv.

Af hjemmesiden fremgår:
"Her kan du finde en samling af litteraturhenvisninger, der knytter an til temaet vold mod børn. Litteraturen er fra år 2000 og frem til i dag, men der er enkelte undtagelser."


Fakta:
Alle litteraturhenvisningerne er fra 2012 eller ældre.
Ud af 37 kilder er kun 14 udgivet i starten af 10'erne.

Bogen "Børn i familier med vold – behandlingsmodeller" fra 2011 er et eksempel herpå. Den er delt flittigt og kan fx. findes på Socialrådgivernes hjemmeside, ligesom på LOKKs og Mary Fondens.

Når man gennemgår bogen, fremgår det indledningsvis at den handler behandling af børn som der er begået vold imod. Men når man læser videre er det gennemgående, at det er mødre og børn der begås vold imod. Volden udfoldes således ensidig.

Red Barnet undersøgte i 2015 hvem der begik vold mod børn. Det var tæt på en 50/50 fordeling, med marginal overrepræsentation af mødre også fsva. grovere vold.

Ca. 60% af partnervold udøves gensidigt, og begge parter lader ikke hinanden noget tilbage fsva. at starte. Ensidig vold udøves i højere grad af kvinder mod mænd end det omvendte. Nyere danske statistikker peger efterhånden i denne retning, som internationalt har været kendt viden igennem en årrække.

Når man tilrettelægge indsatser, der har til formål at afhjælpe alvorlige problemstillinger, er det nødvendigt at erkende omfang og kilder. Hvis ikke efterlades i dette alt for mange børn og familier uden reel hjælp.

Med et udgangspunkt i at vold udøves 50/50 - både gensidigt og ifht. børn synes afgørende for at lykkedes med at få adresseret problematikkerne. Det er afgørende at indse, også for de organisationer der argumenterer for en national handlingsplan mod vold.

Bogen er i øvrigt kendetegnet ved samme tilgang som ses i SFI/VIVE regi; små historier eller udsagn er spredt ud i pjecen for derigennem af aktivere læseren følelsesmæssigt, men disse er ikke nødvendigvis repræsentative - og slet ikke her, da der ingen historier er om vold udøvet af mor eller gensidig vold far og mor imellem..

Evaluering af modellerne synes i øvrigt fraværende.

Kilder

(2011) Børn i familier med vold – behandlingsmodeller
Link:

Følg her: Facebook

Kommentarer

Populære opslag